©  Foto:

Naturama

På Naturama kan du opleve kæmpe hvalskeletter, hundredvis af fugle, isbjørne, ulve og vildsvin. 

Naturama er et formidlings- og videnscenter, med naturen i fokus. Når du træder ind på museet går du på opdagelse i naturens hemmeligheder som er nøglen til at tænde en lidenskab for dens bevarelse.

At tage på Naturma er derfor en totaloplevelse med lys, lyd og film, så du føler dig sat ind midt i naturen når du udforsker deres spændende udstillinger.

Udover udstillingerne har Naturama også en cafe  Café Foderbrættet.Cafeen har fokus på at lave lækre hjemmelavede retter af lokale og danske råvarer af høj kvalitet. Ovenpå caféen er der etableret en kæmpe terrasse. Her kan du nyde en kop kaffe i solen med udsigt over kvarteret omkring Dronningemaen.

I ferier har museet tit ekstra aktiviteter for hele familen.

Den Eventyrlige Have - Særudstilling 2024

For mange af os udgør haven et velfortjent frirum, der samtidig forsyner os med massevis af eventyrlige oplevelser. Måske forbinder mange ikke deres have med et bugnende liv, men hvilket liv gemmer sig egentlig i din have? Måske mere end du er klar over! I vores udstilling udforsker vi havens artsrigdom, om din have så er velfriseret, vild eller måske et sted midt i mellem.

Oplev ’Den Eventyrlige Have’ gennem et hav af spændende fortællinger, for historierne er der et sted, hvis blot du kan få øje på dem!

Naturama’s naturguider står altid klar med gode historier og aktiviteter.

Deres ønsker er at du med dit besøg bliver inspireret til at passe på naturen. God fornøjelse!