Hyggelig campingferie i og omkring Svendborg

Foto:Syltemae Camping&Niclas Jessen

Tag på hyggelig og afslappende campingferie i og omkring Svendborg, hvor hele familien kan finde ro i naturen og nyde det gode børnefamilieliv. 

Bad ved de børnevenlige strande, od udforsk vandkanten og find skatte langs kysten. Tag på ø-hop med færgerne til de fredfyldte øer i Det Sydfynske Øhav og oplev naturens skønhed sammen. Udforsk Egeskovs slotshave, leg og lær i de mange aktiviteter, og gå på opdagelse i de charmerende gader i Ærøskøbing. 

Svendborg er det perfekte sted for en mindeværdig campingferie med tid til både afslapning og eventyr.

Campingpladser omkring Svendborg

Vil du slå dit telt op helt nede ved vandkanten? Er du mere til den fulde glamping-oplevelse eller er det hyggelige træhytter, der lokker? Campingpladserne omkring Svendborg tilbyder det hele.

Sommer i Svendborg i børnehøjde
Foto: VisitSvendborg
Madlavning på camping
Foto: Mette Johnsen

Ud i det fri

Der er mange ting at lave sammen som børnefamilier i og omkring Svendborg. Mens byen summer af musik, aktivitet og liv, opstår der en helt særlig ro, når du bevæger dig ud i den idylliske natur omkring byen og langs kysterne ved UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Øhav. 

Camper omkring Svendborg, og brug campingpladsen som base for vandreture, cykelture og aktiviteter på og omkring havet. Svendborgs kyster og det pittoreske øhav indbyder til store naturoplevelser og afslapning i smukke omgivelser. Skal dig og familien udforske de frodige skove til fods, cykle langs kysten eller sejle mellem de charmerende øer? Valget er dit!

Sommer i Svendborg
Foto: VisitSvendborg
Frederiksø i Svendborg
Foto: Mads Bordinggaard

Skal der ske lidt?

Når du er på campingferie omkring Svendborg, og der skal ske lidt, så tag på en dagstur til Ærøskøbing eller Egeskov Slot og oplev autentisk charme og historiske eventyr. Besøg Ærøskøbing med færgen fra Svendborg Havn, og nyd den gamle by med brostensbelagte gader, farverige huse og hyggelige caféer. Eller udforsk Egeskov Slot med sit imponerende renæssanceslot, smukke haver og spændende museum.