Cykeltur: Den gyldne undergrund
Turforslag : 54,5 km
Tiden læger alle sår og sletter alle spor, siges det, men heldigvis holder den ikke. Takket været nysgerrige arkæologers lyst til at grave et spadestik dybere, kendes der en del til den fortid, der sættes af på, når du cykler ud på denne rute. På turen kommer du forbi stedet for Danmarks næststørste guldfund og den ældste handelsplads fra jernaldertiden. Du kommer også forbi et sted, hvor fl ere end 2.200 kvinder og mænd er blevet begravet. Og så er der lige langdysserne, datidens fællesgrave, som der blev rejst store sten over.
Lundeborg handelsplads er Danmarks ældste handelsplads. I den ro merske jernalder fra år 100 til år 400 e.v.t. var den også en af Nordeuropas største. Den genså dagens lys for ikke ret mange år siden, nemlig i 1986. Mens du cykler forbi, tænk da på, at de lokale her tog imod handelsmænd fra så langt væk som Romerriget og Sortehavet. Med sig havde de luksusting som drikkeglas, guldmønter og smykker i sølv og guld. Lokale borgere bringer fortiden til live gennem det jernaldermarked, der hver sommer bliver afholdt på den gamle handelsplads.
Broholmskatten vejer omtrent det samme som fi re en halv liter mælk. Den 4.5 kilo tunge guldskat blev fundet ved Lundeborg i 1833, og dele af den kan ses på National museet i København. Den ivrige amatørarkæolog og godsejer N. F. B. Sehested var vidne til guldfundet, som blev det næststørste i Danmark efter guldhornene. Ved Broholm Gods byggede han et lille museum, hvor nogle af alle de andre skatte, som blev fundet i den rige jord, kan ses. Se flere oplysninger om Oldsagssamlingen på Svendborg museums hjemmeside.
Prøv den lille afstikker til Møllegårdsmarken, som er Nordens største begravelsesplads fra den romerske jernalder. Her blev folk fra Gudme- og Lundeborgområdet begravet, ofte med rige gravgaver. Godsejer N. F. B. Sehested og arkæologers udgravninger viser, at omkring 2.200 mennesker her har fundet deres sidste hvilested. Også før den tid blev området brugt til begravelser. Parker cyklen og gå et par kilometer gennem skoven og langs Tange Å, så kommer du til to 5.000 år gamle gravkamre - jættestuer.
Tag en pause og tæl her til 52 sten på ydersiden og til 45 sten på indersiden. Så har du styr på den 60 m lange stendysse ved Brudager. Denne langdysses historie er fortællingen om fl ere gravkamre bygget i den yngre stenalder for over 5.000 år siden. I nyere tid er det også historien om et stenbrud, hvorfra man hentede sten til at bygge huse og veje. I den stemningsfulde skov og mindelund Gudbjerglund ved Gudbjerg kan du se resterne af fire langdysser, hvor den længste er hele 117 m. Langdysserne har i mange tusinde år fungeret som gravsted og senere som materiale til blandt andet den lokale præstegård og til broer over åerne.
Den lokale håndboldklub GOG måtte i 1993 se sig om efter et andet sted at bygge en sportshal, da man på det planlagte sted pludselig fandt rige arkæologiske fund fra jernalderen. Intet sted i Skandinavien er der fundet så rige fund fra perioden som i Gudme-området, og Gudme var også i årene 400-550 e.v.t. det vigtigste magtcenter i Danmark. Området her blev døbt Gudmekongens hal, og der er lavet mærker i jorden, så du kan se konturerne af den 50 meter lange og 9,5 meter brede kongshal, hvis du stiller cyklen fra dig og går op i det tårn, der er rejst på stedet.