Eventpuljen
Eventpuljen i Svendborg: Støtte til events, der skaber udvikling
Eventpuljen i Svendborg er en økonomisk støtteordning under Svendborg Event og Turisme, der har til formål at fremme events, som bidrager til vækst, udvikling og synlighed af Svendborg. Puljen støtter initiativer, der skaber værdi for lokalsamfundet, styrker Svendborgs position som en attraktiv destination og sikrer bæredygtige og langtidsholdbare løsninger.
Formålet med Eventpuljen
Puljen er målrettet arrangører af både nye og eksisterende events, der kan bidrage til:
- Øget turisme og omsætning i byen.
- Styrket branding af Svendborg som en unik destination.
- Etablering af samarbejde på tværs af lokale aktører og en stærk forankring i lokalsamfundet.
- Bæredygtige løsninger, der skaber positive effekter for miljøet og fællesskabet.
Kriterier for støtte
For at komme i betragtning til støtte fra Eventpuljen skal events leve op til mindst ét af følgende fire kriterier:
- Turismeøkonomi
Eventet skal skabe økonomisk værdi ved at tiltrække gæster udefra og øge omsætningen i Svendborg, f.eks. på hoteller, restauranter og butikker. - Branding af Svendborg
Eventet skal bidrage til at styrke Svendborgs profil som en attraktiv destination og skabe opmærksomhed omkring byens kvaliteter inden for kultur, natur, det kulinariske eller andre unikke styrker. - Lokalt samarbejde og forankring
Eventet skal bygge på stærkt lokalt samarbejde mellem aktører og skabe en klar forankring i lokalsamfundet, så det bidrager til engagement og ejerskab blandt byens borgere og organisationer. - Bæredygtighed
Eventet skal inkludere bæredygtige tiltag, der fremmer miljømæssig, social eller økonomisk bæredygtighed, og som kan være til inspiration for andre.
Kontakt os
Har du spørgsmål, eller ønsker du sparring på din idé, er du altid velkommen til at kontakte Svendborg Event & Turisme. Sammen kan vi skabe unikke events, der gør en forskel for Svendborg.
Turist & Eventchef
Økonomiansvarlig
Eventkonsulent