Vandring på Øhavsstien ved Svendborg

Øhavsstien: Vandring på Sydfyn

Foto: Mads Bordinggaard

Opdag et væld af smukke vandrestier på Sydfyn og omegn, med Svendborg som det ideelle udgangspunkt. Gå langs Øhavsstien, den 220 km lange velkendte vandrerute, eller gå nogle af vores andre guidede ture i Svendborgs omkringliggende natur.

Øhavsstien

Øhavsstien er den mest kendte vandrerute på Sydfyn. Dens samlede strækning løber over imponerende 220 km, men den er opdelt i syv forskellige ruter, hvilket gør det muligt at nyde den i etaper. Svendborg er det perfekte udgangspunkt, da du her har direkte adgang til tre af disse ruter, hvilket giver dig rig mulighed for at udforske landskabet i dit eget tempo.

Klik her og se det fulde Øhavskort og alle dine muligheder.

Herunder finder du brochurer til de tre ruter af Øhavsstien, som går gennem Svendborg. Du er også altid velkommen til at komme forbi vores turistkontor, og få et fysisk eksemplar.

Kortere turforslag ad Øhavsstien

Vi har sammensat et udvalg af fire forskellige ruter, der tager dig med på vandretur langs Øhavsstien med start i Svendborg. Disse loops, der strækker sig fra 7 til 13 km, er omhyggeligt udvalgt for at give dig en varieret vandreoplevelse.

For at sikre, at turene er af passende længde, kræver det en kort busrejse i begyndelsen. Undervejs vil du blive ført gennem enestående natur og fantastiske steder, hvor du eks. kan nyde en pause med forfriskninger, din medbragte madpakke eller en unik naturoplevelse.

Rigtig god tur!

Tag Geoparken med i lommen

Få din helt egen turguide med app'en "Geopark Det Sydfynske Øhav". Med digitale kort ved hånden får du overblik og inspiration til mange nye oplevelser til fods, til vands, eller på cykel i geoparken.

Du kan finde app'en i App Store og Google Play

Det Sydfynske Øhav

Foto:Mikkel Jézéquel