Guide: Skønne gåture i julen i Svendborg
Mellem julemad og julehygge er det for mange rigtig dejligt med en gåtur i den friske luft. Hvis du holder jul i Svendborg og omegn, finder du her fire gode gåture til juledagene.
Fire forslag til mindre gåture i Svendborg mellem julemad og juleknas
Vejlen på Tåsinge
På den vestlige side af Tåsinge finder du Tåsinge Vejle. Her er et rigt fugleliv med vadefugle, ænder og gæs. Et perfekt sted til en gåtur hen over julen. Naturstyrelsen arbejder her for at gøre levevilkårene for fuglene endnu bedre ved at omdanne områder med tagrør til eng igen. Det gøres ved at have græssende kreaturer ude, således at engens planter breder sig på ny.
Parker bilen på P-pladsen ved vejen ”Vejlen”, og gå ad stien ud gennem rørskoven, til du kommer til et fugleskjul med udsigt over Tåsinge Vejle. Her finder du også en plancheudstilling om fuglene.
Foto:Andreas Reib
Skansen
Fra Svendborg by kan du kigge over på den anden side af Sundet, og se Skansen, som er et græsningsoverdrev med kreaturer eller får. Om sommeren er Skansen et yndet mål for Svendborgenserne, der tager på udflugter med picnic og nyder den smukke udsigt over Sundet til Svendborg og Svendborgsundbroen.
Hvis du har brug for en lille pause fra julemaden, så er Skansen er perfekt mål for en mindre gåtur. Her vil du opleve en slående stilhed og både skov, strandeng, kystskrænter og strand.
Foto:Lasse Hjort
Christiansmindestien
Om sommeren er stranden ved Christiansminde en populær destination for turister og svendborgensere, men også om vinteren er en gåtur på Christiansmindestien absolut værd at prioritere. Især hvis du har børn og barnevogn med, da stien er asfaltsbelagt, og der er en legeplads på turen.
Start ved Svendborg Roklub og gå på stien med Sundet på højre hånd og skoven på venstre. På din tur kommer du forbi det gamle og det nye Hotel Christiansminde, legepladsen ved Christiansminde strand og mange historiske bygninger, som den gamle Stampemølle fra 1771 og Villa Tårnborg, som i dag huser Galleri DGV.
Foto:Knud Mortensen
Troense og Valdemars Slot
Parker bilen i Troense, og gå ad Troense Strandvej og Grønnegade og oplev de talrige fredede bindingsværkshuse fra 1700-tallet. Gå videre fra Grønnegade til Præstealleen og drej til højre, når du kommer til Slotsalleen, som fører dig til smukt beliggende Valdemars Slot. Hvis du har flere kilometer i benene, så følg vejen langs vandet, og gå ind i Nørreskoven,
Foto:Dronefilm Fyn