Bendixen Fiskehandel
Svendborgs flotteste fiskeudvalg.
Proviantér hos de gode fiskehandlere, eller smid selv snøren i vandet langs sundet når du holder ferie i Svendborg. Sommer ved Sundet rimer på noget med fisk.
I Svendborg er der masser af oplagte steder at fiske. Placeret fredeligt og naturskønt er det bare at kaste snøren i. Der er også flere der lejer grej ud, hvis du ikke har dit eget.
Foto:Havørred Fyn
Sild, makrel, rejer, fiskeplatter og et velrenommeret stjerneskud – og selvfølgelig gode fiskedunser til ungerne, og alt muligt andet, der lige er hevet i land. Når f.eks. ferie-frokostsulten skal stilles, er der ikke meget der slår et veltildækket frokostbord med fisk som udgangspunkt. Stop ved en af de gode fiskehandlere, og lad dig friste af det store udvalg.
“Det er ikke altid jeg fanger noget spændende, men det vigtigste for mig er også mere den der følelse, jeg får når jeg står midt ude i vandet, og bare tuner ind på det liv der udspiller sig under mig. Undervejs falder jeg som regel også i staver over horisonten – ren zen”
- Jesper, 49, Svendborg.
Find masser af inspiration til Sommer ved Sundet i Svendborg, som er porten til det UNESCO-certificerede sydfynske øhav, og hvor små og store natur-, kultur- og madoplevelser står i kø.