Svendborg set fra sundet
Svendborg er lige så smuk fra havsiden som den er fra landsiden. Når man sejler fra Svendborg Havn ud mod Ærø vest om Tåsinge, kommer man forbi mange smukke landmærker. Vi har samlet dem her, så du er godt forberedt når du sejler ud.
Foto:Knud Mortensen
Skansen
Skansen er den yderste græsklædte odde, er et overdrev, der bliver afgræsset med kreaturer for dermed at bevare området som et åbent græsareal. Her findes mange spændende blomster og buske. Fra Skansen kan du nyde den fantastisk flotte udsigt over Svendborg Havn og følge med i skibstrafikken på Svendborg Sund.
Foto:VisitSvendborg
Foto:VisitSvendborg
Delfinen Delle ved Svendborg
Siden efteråret 2019 har Svendborg Havn og Svendborgsund haft besøg af et øresvin, i folkemunde kaldt Delle. Når du besøger Svendborg kan du gå en tur på havnen og så er der god chance for at se ham.
Mange har allerede set den efterhånden lokale delfin Delle. Han holder sig meget i det samme område, det er derfor gode muligheder for at se ham fra forskellige udsigtspunkter langs kysten.
Delle svømmer ofte sammen med Ærø Færgen og Højestene ind og ud af havnen.
Delle er et vildt rovdyr, som er omkring 3 meter lang og vejer ca. 300 kg, det er derfor klogt at omgås delfinen med stor respekt og forsigtighed. Det betyder, at hvis man vil på vandet for at se ham, er det vigtigt at holde afstand og hvis han svømmer væk, skal man ikke følge efter, da det er et tegn på at han gerne vil være i fred.
Foto:Lars Lyngskilde
Vindeby Lystbådehavn
Efter Skansen møder i Vindeby Lystbådehavn. En Lystbådehavn som ligger 10 minutters kørsel fra Svendborg Havn.
Vindeby Lystbådehavn ligger centralt og tæt på indkøb, og naturskønne områder.
Foto:visitSvendborg
Svendborg Lystbådehavn
Vil I gerne ligge i en rolig havn - og samtidig have mulighed for en tur ind til en ’storby’, er det Svendborg Lystbådehavn, I skal vælge. Den ligger i et naturskønt område med fantastisk udsigt over Svendborgsund. Her kan I sidde i cockpittet og nyde udsigten til det grønne Tåsinge og følge med i trafikken af færger, erhvervsskibe og sejlere ude på sundet. Og I er vel at mærke samtidig i gå- og cykelafstand fra Svendborg. Lige bag havnen ligger de flotte klassiske strandvillaer, det er et dejligt område for en aftentur. Levende miljø. Her er et velfungerende lokalt sejlerliv med mange fastliggere.
Foto:VisitSvendborg
Sct. Jørgens Kirke
Kirkens navn fortæller, at den er opkaldt efter de spedalskes skytshelgen, Sct. Jørgen. Hvor kirken ligger i dag, har der tidligere ligget en lille trækirke fra omkring 1150.
Foto:Michael Volder
Svendborgsundbroen
Denne smukke bro forbinder Tåsinge med Svendborg. Broen blev bygge i 1966 og er 1,2 km lang. Udover kørebanen er der også et cykel/fodgængerspor som ofte bliver brugt at den som går Øhavsstien.
Vandet omkring broen bliver tit brugt af lystfisker.
Foto:VisitFyn
Foto:Stella Maris Hotel
Stella Maris
Ejendommen blev bygget af Frederik Lehmann Weber i 1904 og hed dengang Kogtvedhus. I 1906 blev stedet solgt til Hvidkilde Gods. I 1916 solgte Hvidkilde Gods stedet til en sjællænder, der brugte stedet som privat sommerbolig. Det er først i 1927 at Stella Maris bliver åbnet første gang for andet end ren privat beboelse. Navigationsskoleforstander Aage W. luxen købte ejendommen og åbnede en skole for folk, der ville emigrere og lære sprog. Siden blev det indrettet til sommerpensionat. I 1935 bliver Stella Maris købt af en ung diakon, som gør det til et kristent rekreationshjem og sommerpensionat. I 32 år bliver det drevet som rekreationshjem indtil Indre Mission køber hotellet i 1967 og gør det til et missionshotel. Det nye Stella Maris Hotel de Luxe har intet med Indre Mission at gøre. Det drives i dag i privat regi. Det åbnede i 2014 med 36 luksuriøse værelser, mødelokaler, lounge, bar, terrasse, vinkælder og restaurant.
Foto:Google
Kogtved søfartsskole
Kogtved Søfartsskole ligger på kanten af Svendborg Sund og blev grundlagt af skibsrederne Knud og Ivar Lauritzen, Rederiet J. Lauritzen. Den var en følge af anden verdenskrig udbrud i 1939, indtil da var rederiets kommende skibsofficerer grunduddannet på sejlskibene, men med krigshandlingerne blev det for farligt.
Erfaringerne med at give de vordende søfolk undervisning på land var så gode, at de besluttede at forhale virksomheden permanent til landjorden.
I 1942 købte de en stor rødstensvilla i Kogtved. På Kogtved Søfartsskole fik aspiranterne udover den grundlæggende uddannelse også undervisning i livets forhold og blev belært om hvordan en gentleman skal opføre sig, når de kommer på de bonede gulve.
Søfartsskolen er blevet udvidet mange gange løbende, og i 1967 blev den så omdannet til en selvejende institution. I slutningen af 1980’erne var søfartserhvervet inde i en bølgedal. Rederiet A.P. Møller havde sin egen søfartsskole i Sønderborg, og ville under ingen omstændigheder sende sine kadetter til skolen i Svendborg, men den holdning blev ændret, og de begyndte at sende de unge der havde skrevet en kontrakt til Kogtved.
I 2000 købte Rederiet A.P. Møller ved dets ejendomsselskabet Lindø bygningerne. I 2001 blev søfartsskolen en del af Svendborg Internationale Maritime Academy, SIMAC sammen med Svendborg Maskinmesterskole, Svendborg Navigationsskole og A.P. Møllers værkstedsskole. Fra 2005 trak Rederiet A.P. Møller sig ud af SIMAC, og derfor flyttede SIMAC sin administration til den tidligere navigationsskole. Rederiet meddelte at de lukkede Kogtved Søfartsskole fra den 1. juli 2008. Året efter blev bygningerne købt af et konsortium med bl.a. Niels Højlund.
Foto:GoogleMaps
Iholm Ø
Efter Stella Maris ligger Iholm Ø i Svendborgsund. Øen er ca 2 ha, og er formet som et komma. Øen har ofte besøg af flere forskellige fugle arter, som Strandskader, Viber, Sølvmåger, Skarver mv.
Øen er mest kendt for iholmskatten: I 1853 blev der ved et tilfælde opdaget en stor vikingetids skat på Iholm.
En dag lå der på toppen af et muldvarpeskud en mønt og blinkede i solen.
Muldvarpen var kommet til at grave en af sine gange tværs gennem et større skatkammer med sølvringe, barre og en pung med 475 mønter, arabiske, tyske og engelske - de yngste fra år 1002-1024.
Foto:VisitSvendborg
Rantzausminde Lystbådehavn
Rantzausminde Lystbådehavn ligger i rolige og naturskønne omgivelser ca. 5 kilometer fra Svendborg. Tæt på havnen er der skov, som indbyder til gode gåture, og ved havnen er der børnevenlige områder med strand og græs – og gode muligheder for krabbefiskeri.
Den nærtliggende Lehnskov strand, ligger vest for havnen, her er godt at bade ligesom mange windsurfere søger hertil. Flot udsigt over Sundet. Fra cockpittet kan I kigge ud over Sundet – med færger, lystsejlere og erhvervstrafik - og udsigten til de grønne øer ude i Øhavet.
Foto:VisitSvendborg
Lehnskov
Lehnskov på Sydfyn hed indtil 1781 Lindeskov, hvor barionet Lehn, som man blev en del af, blev oprettet med Hvidkilde som hovedsæde. Bag et stort stengærde ses slottet sammen med dammen fra den nedlagte vandmølle.