Naturrum Egebjerg Mølle
Ved Naturrum Egebjerg Mølle er der er tid til en stille fordybelse, nyde udsigten eller til at samle kræfter til den videre færd.
Egebjerg Mølle ligger ca. 10 km. vest for Svendborg på toppen af Egebjerg Bakker og nær de kuperede og fredede Rødme Svinehaver.
Egebjeg Mølle er et naturrum som betyder at det er et sted hvor du kan være aktiv i det fri, hente ny viden eller blot finde ro og fordybelse og få frisk luft til egne tanker. Et naturrum er et udflugtsmål med anderledes fysiske rammer for ophold, aktivitet og formidling i naturskønne områder. Naturrum fremhæver det særlige ved stedets natur og historie, og giver besøgende en pause fra hverdagen.
På toppen af møllen finder du Glasprismen som giver dig et 360o udsyn over området, på klare dage kan du se optil 40 km væk. Når du står på toppen kan du se store dele af Midtfyn og hele det Sydfynske Øhav.
Egebjerg Mølle er åbent døgnet rundt - året rundt.